Kunstmaler
Karsten Hallberg f. 30.08.44 i Aalborg.

Karsten Hallberg

I hele mit liv er jeg blevet opfordret til at tegne og male. Når jeg ser tilbage, er der ikke det stykke papir, jeg ikke har tegnet på.

Først i halvfjerdserne begyndte jeg for alvor, under kyndig vejledning af min far, at male med olie-/akrylfarve på lærred. Det resulterede i, at jeg debuterede i 1978 på Charlottenborgs Forårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling.

Mine billeder er sanselige landskaber, der med stoflige penselstrøg tager afsæt i naturoplevelser, som på lærredet bliver omsat til et abstrakt og intenst nærvær.

Jeg har altid taget udgangspunkt i Nordjylland, hvor himlen er høj og lyset er noget helt for sig selv.